Hvad er body sds behandling?

Behandlingsmetoden er opbygget af mange forskellige teknikker som pulserende massage, zone- og akutryk, frigørelse af led, afspænding, vejrtræknings øvelser, meridianmassage, organafspænding samt behandling af lymfesystemet.

Denne helheds orienteret behandling tager i høj grad udgangspunkt i dine ønsker og behov i samarbejde med, hvad jeg kan mærke i din krop.

I store træk er formålet at arbejde med dine fysiske og følelsesmæssige belastninger og derigennem forbedre og styrke dit helbred, men det er også til dig, der vil yde mere i hverdagen og optimere dine personlige præstationer, opnå mere energi og overskud. 

Hvad kan Body SDS hjælpe dig med?

I mit arbejde som Body SDS-terapeut har jeg gode erfaringer med at hjælpe mennesker med:

  • At reducere/behandle stress, angst, depression og andre psykiske udfordringer.
  • At reducere/behandle smerter eller spændinger fx mussearm, smerter i ryg og nakke, hovedpine mv.
  • At forbedre fysiske præstationer i forbindelse med sport.
  • At skabe indre ro, velvære, energi og fysisk og psykisk overskud i hverdagen.

Hvordan foregår behandlingen?

En Body SDS behandling varer ca. 50 minutter. Behandlingen indledes normalt med en kort samtale, hvor din problematik bliver afdækket, og vi finder ud af, hvad fokus skal være i din behandling. Efter den korte samtale påbegyndes behandlingen, hvor du ligger på en briks med et tæppe over dig.

Vejen til flow i krop og sind

Behandlingsteknikkerne som bliver brugt under behandlingen, er en kombination af tryk, strygninger, pulserende bevægelser og led-frigørende teknikker, Ved hjælp af disse teknikker skabes der bedre blodgennemstrømning i kroppen, som er med til at løsne spændinger og skævheder i muskler og led, så smerter og irritation aftager.
Dit åndedræt er også et stort fokuspunkt i behandlingen, da vejrtrækning også hjælper med at skabe et bedre flow i kroppen. Derved har kroppen lettere ved at slippe spændinger, smerter, skævheder, stress, tanker osv.

Psyke og følelser

Du kan måske opleve at nogle behandlinger kan udløse forskellige følelsesmæssige reaktioner, da krop og sind er indbyrdes afhængige. Det vil sige, at jeg under en behandling fx kan komme ind og behandle psykiske elementer som vrede, stress, angst, sorg og glæde. Du kan derfor i nogle behandlinger komme hele følelsesregisteret igennem, hvis det er det, som kroppen har brug for, før den kan slippe en anspændthed eller skævhed.

Hvordan kommer jeg i gang?

Det er ganske let at komme i gang med at modtage behandling. Det er nemlig alle som har godt af det, uanset om du er gammel, ung, tyk, tynd, skadet, ikke skadet, lider af angst, er stresset, lider af hovedpine osv. Er du i tvivl om Body SDS er noget for dig, er du velkommen til at kontakte mig, ellers kan du komme i gang med at booke din første tid nu, ved at klikke HER